Privatlivspolitik

Dataansvarlig

ANGU ApS, CVR 40086560, Prins Christians Vænge 16, 8660 Skanderborg, kontakt@administratortjekket.dk.

Hvilke oplysninger og hvorfor

Når I udfylder formularen, behandler vi navn, e-mail, telefon, rolle i foreningen, postnummer, eventuelt foreningens navn, adresse og CVR-nummer samt jeres svar om foreningen eller ejendommen. Vi gemmer også, hvilken side I kom fra, browsertype, eventuelle kampagneparametre i linket (utm) samt den samtykketekst, der blev accepteret, og tidspunktet. Formålet er at formidle forespørgslen til en eller flere administratorer, så de kan give tilbud, og at kunne dokumentere samtykket.

Retsgrundlag

Samtykke (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a) til at vi giver oplysningerne videre til én ejendomsadministrator, som vi vælger ud fra jeres forespørgsel, og til at administratoren kontakter jer på telefon og e-mail med et tilbud. I kan trække samtykket tilbage når som helst. Det påvirker ikke lovligheden af det, der skete, før samtykket blev trukket tilbage.

Modtagere

Administrator: én ejendomsadministrator, som vi vælger ud fra jeres forespørgsel. Modtageren er selvstændigt dataansvarlig for de oplysninger, den får. Så snart vi har sendt oplysningerne, får I en e-mail med navn og CVR-nummer.

Databehandlere: Vercel Inc. (hosting af hjemmesiden og anonym besøgsstatistik) og Supabase Inc. (databaser i EU: forespørgsler gemmes i Irland, vores egen besøgsstatistik i Frankfurt). Leverandøren til afsendelse af e-mails bliver nævnt her, før den tages i brug. Databehandlerne må kun behandle oplysningerne efter vores instruks. Hvis oplysninger overføres til lande uden for EU, sker det på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser i databehandleraftalerne.

Opbevaring

Vi sletter oplysningerne 12 måneder efter forespørgslen. Trækkes samtykket tilbage, sletter vi dem hurtigst muligt.

Jeres rettigheder

I kan trække samtykket tilbage og bede om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning eller dataportabilitet ved at skrive til kontakt@administratortjekket.dk. Trækkes samtykket tilbage, giver vi besked videre til den eller de administratorer, der har fået oplysningerne. I kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Cookies og statistik

Sitet bruger ikke cookies. Vi bruger Vercel Web Analytics og Vercel Speed Insights til anonym, samlet besøgsstatistik (fx hvilke sider der besøges, og hvor hurtigt de indlæses). Værktøjerne sætter ingen cookies, gemmer ikke personoplysninger om jer og følger jer ikke på tværs af andre websites.

Derudover har vi vores egen cookiefri statistik. Den registrerer sidevisninger, om formularen bliver åbnet og sendt, og klik til tilbudssiden. Vi gemmer siden, den side I kom fra (kun domænet), eventuelle kampagnekoder i adressen (utm), enhedstype, browsertype og land. Ved formularen gemmer vi kun foreningstypen og byen. Vi gemmer ikke jeres IP-adresse eller browserens fulde identifikation, og vi gemmer intet af det, I skriver i formularen. For at kunne tælle unikke besøgende laver vi en envejs-kode ud fra IP-adresse og browser plus en tilfældig værdi, der skiftes hver dag og slettes efter to dage. Koden kan derfor ikke føres tilbage til jer og kan ikke bruges til at genkende jer fra dag til dag.

Statistikken bruges kun samlet, til at forbedre sitet. Den opbevares hos Supabase på servere i EU (Frankfurt), og hændelser slettes automatisk efter 13 måneder. Har I slået "Do Not Track" til i browseren, sender vi ingen hændelser til vores egen statistik.